Jeg var på besøg hos min nabo. I skraldespanden lå der et sennepsglas.
Med låg.
I brændbart.
Mit planetariske hjerte knækkede lidt – og jeg gjorde… ingenting.
For her er problemet:
Jeg vil gerne gøre en forskel. Jeg ved hvordan man sorterern osv.
Men jeg vil ikke være den der peger fingre og siger “øh, faktisk skal det dér i glas og metal, tak”.
Så… hvad gør jeg?
Hvordan siger jeg noget, uden at lyde hellig eller irriterende?
Hvordan rækker jeg ud, uden at række op i en moralsk pegefinger?
Tak for alle svar– ærligt, den her tråd er jo nærmest et mini-portræt af Danmark. Hæh.
Vi har:
Dem der tror, vi aldrig får det til at fungere.
Dem der siger, vi må bare være et godt eksempel.
Dem der gerne vil inspirere – med humor og kærlighed.
Og dem der har smidt systemet i skraldespanden sammen med sennepsglasset 😄
Og midt i det hele står vi så – og prøver at gøre noget rigtigt, uden at træde nogen over tæerne.
Det er fandme svært.
Men det er også her samtalen sker. Og det betyder faktisk noget.
Så ja – jeg fortsætter med at inspirere, debattere og stille spørgsmål.
Tak fordi I giver jeres ærlige bud tilbage! Hver et svar tæller.
Ja, kildesorteringen kommer simpelthen aldrig til at fungere ordentligt. I skralderummet ved min lejlighed har kommunen forsøgt sig med at fjerne en tredjedel af spandene til restaffald, med det resultat at de nu altid er overfyldte, og at det roder ekstremt meget. Når selv nyere køkkener kun er designet til at sortere i to, eller maks tre, spande, så kommer man ikke til at lykkes med at udbrede kildesorteringen - og specielt ikke når folk ved at der faktisk findes anlæg, som vil kunne gøre det langt mere effektivt.
Jeg var så glad for at vi havde én spand til glas, metal og plast i starten.
Vi havde en todelt spand i køkkenet en til rest og en til plast, glas, metal.
Og så den lille brune til madaffaldet
Pap og papir kan man lige overskue at sortere fra.
Så blev den store skraldespand til en todelt, glas og metal og plast drikkekartoner for sig. (Hvor meget plast er der efterhånden smidt efter den evindelige udskiften af spande?)
Vi har ikke fået mere plads i køkkenet. Plast ryger i rest nu, jeg gider ikke mere.
Det giver super god mening, det du skriver.
Det er også vildt svært at ændre adfærd, når samfundets løsninger ikke fungerer i praksis – især når det roder, er uoverskueligt eller ikke passer ind i folks hverdag.
Det gør det ekstra vigtigt, at vi taler om det – uden at gøre det til individets skyld alene
Nej det netop også min egen tanke, og vil ikke blive ‘dem’ på vejen, hvor vi lige er flyttet ind. Det er nok at vi er ‘dem’ der lader græsset gro, har høns og kompost. Tak.
ja, lad os bare sige: vi er allerede blevet “dem med cykel, den vilde have og hønsene”. Det tog ikke mange uger, før rygtet gik. Men faktisk er det gået overraskende positivt. Flere i byen kommer nu forbi med madrester til hønsene – og det er jo i vores bog den smukkeste slags nabokærlighed: affald med omtanke, så giver vi lidt æg.
Men jo, vi har da også fået løftede øjenbryn. Især fra nogle af vejens ældre beboere – sådan et “skal det virkelig se sådan ud?” og “har I ikke en plæneklipper?” vibe. Og vi forstår det godt! Det ser jo ikke ud som i boligmagasinerne. 😂
En velfriseret have var en gang et mentalt kulturelt indgraveret faktum. Nogle har svært ved et se ud over deres barndomslærdom. Det er umuligt at gøre alle glade, så det må aldrig være et mål :)
Hey og god lørdag.
Jeg var på besøg hos min nabo. I skraldespanden lå der et sennepsglas. Med låg. I brændbart. Mit planetariske hjerte knækkede lidt – og jeg gjorde… ingenting.
For her er problemet: Jeg vil gerne gøre en forskel. Jeg ved hvordan man sorterern osv.
Men jeg vil ikke være den der peger fingre og siger “øh, faktisk skal det dér i glas og metal, tak”.
Så… hvad gør jeg?
Hvordan siger jeg noget, uden at lyde hellig eller irriterende? Hvordan rækker jeg ud, uden at række op i en moralsk pegefinger?
Er det nok at være et godt eksempel ?
Tak for alle svar– ærligt, den her tråd er jo nærmest et mini-portræt af Danmark. Hæh.
Vi har:
Dem der tror, vi aldrig får det til at fungere.
Dem der siger, vi må bare være et godt eksempel.
Dem der gerne vil inspirere – med humor og kærlighed.
Og dem der har smidt systemet i skraldespanden sammen med sennepsglasset 😄
Og midt i det hele står vi så – og prøver at gøre noget rigtigt, uden at træde nogen over tæerne. Det er fandme svært. Men det er også her samtalen sker. Og det betyder faktisk noget.
Så ja – jeg fortsætter med at inspirere, debattere og stille spørgsmål. Tak fordi I giver jeres ærlige bud tilbage! Hver et svar tæller.
Ja, og her ser du hvorfor ideen om at opdrage ~6 millioner danskere til at sortere affald er så stjerne dumt at man tror det er løgn.
Ja, kildesorteringen kommer simpelthen aldrig til at fungere ordentligt. I skralderummet ved min lejlighed har kommunen forsøgt sig med at fjerne en tredjedel af spandene til restaffald, med det resultat at de nu altid er overfyldte, og at det roder ekstremt meget. Når selv nyere køkkener kun er designet til at sortere i to, eller maks tre, spande, så kommer man ikke til at lykkes med at udbrede kildesorteringen - og specielt ikke når folk ved at der faktisk findes anlæg, som vil kunne gøre det langt mere effektivt.
Jeg var så glad for at vi havde én spand til glas, metal og plast i starten. Vi havde en todelt spand i køkkenet en til rest og en til plast, glas, metal. Og så den lille brune til madaffaldet
Pap og papir kan man lige overskue at sortere fra.
Så blev den store skraldespand til en todelt, glas og metal og plast drikkekartoner for sig. (Hvor meget plast er der efterhånden smidt efter den evindelige udskiften af spande?) Vi har ikke fået mere plads i køkkenet. Plast ryger i rest nu, jeg gider ikke mere.
Det giver super god mening, det du skriver. Det er også vildt svært at ændre adfærd, når samfundets løsninger ikke fungerer i praksis – især når det roder, er uoverskueligt eller ikke passer ind i folks hverdag.
Det gør det ekstra vigtigt, at vi taler om det – uden at gøre det til individets skyld alene
Tror desværre ikke rigtig du kan pointere det uden at være moraliserende. Den er ret svær. Jeg ville nok ikke gøre andet end at være et godt eksempel.
Nej det netop også min egen tanke, og vil ikke blive ‘dem’ på vejen, hvor vi lige er flyttet ind. Det er nok at vi er ‘dem’ der lader græsset gro, har høns og kompost. Tak.
Fornemmer du om jeres livsstil ( tænker nok mest på den langhårede have ) falder i god jord hos resten af vejens beboere?
ja, lad os bare sige: vi er allerede blevet “dem med cykel, den vilde have og hønsene”. Det tog ikke mange uger, før rygtet gik. Men faktisk er det gået overraskende positivt. Flere i byen kommer nu forbi med madrester til hønsene – og det er jo i vores bog den smukkeste slags nabokærlighed: affald med omtanke, så giver vi lidt æg.
Men jo, vi har da også fået løftede øjenbryn. Især fra nogle af vejens ældre beboere – sådan et “skal det virkelig se sådan ud?” og “har I ikke en plæneklipper?” vibe. Og vi forstår det godt! Det ser jo ikke ud som i boligmagasinerne. 😂
En velfriseret have var en gang et mentalt kulturelt indgraveret faktum. Nogle har svært ved et se ud over deres barndomslærdom. Det er umuligt at gøre alle glade, så det må aldrig være et mål :)
Heldigvis er jeg også vældig selvtilfreds haha - nyder pt et væld SF fugle i haven og en lille pindsvin familie der er flyttet ind.
Det er godt vi er mange der nyder haver med ‘naturlighed’ 😉
Du fortsætter med at inspirerer :)
Hvis du endelig siger noget, så sørg for at det bliver gjort sjovt og med humor :) Ska du fuck med mit grundvand?
Det vil jeg gøre, også smide nogle sjove anekdoter ind over… 👌